Har fødselsdag!
Ét år er det blevet til. Ikke uden problemer har vi nu kørt hjemmesiden i 52 uger. Vi mener dog selv vi er kommet udmærket fra start, og det vil vi da godt fejre med en lille forespørgsel - Vi udlover en Hævi Mædl Goodie-bag, til den eller de bedste forslag, til forbedring af hjemmesiden.
Er der noget DU synes mangler, noget der kunne gøres bedre, eller er der overflødige elementer der skal udslettes?
Send dit forslag til mail@metal-country.com mærket "Fødselsdag" inden den 30/7 - bedste forslag bliver annonceret på vores facebook, umiddelbart efter, og vinderen modtager en goodiebag med lidt metal-relateret guf. I øvrigt kører hjemmesiden på 1/2 blus henover sommerferien, da redaktionen selv skal ud og nyde den store verden.
Tillykke til os, og god sommerferie til alle!
Tilbage til rødderne - Endnu en Thrash Fest!
Sidste år var danskerne vidne til et sandt overflødighedshorn af metalliske lækkerier, og både Aarhus og København nød godt af monster-turnéen THRASH FEST 2010, hvor nogle af de største navne som KREATOR og EXODUS havde inviteret de gamle kollegaer i DEATH ANGEL, samt opkomlingene i græske SUICIDAL ANGELS med i konvojen.
Nu har Rock The Nation så annonceret, at der bliver en 2'er. Denne gang under temaet Classics! Der dækker over, at de optrædene, kun spiller numre fra deres klassiske skiver - dem der var med til at forme det største metal-årti, og en genre af det pureste stål!
Allerede nu, er tre navne på plakaten, hvorpå en headliner bliver præsenteret den 20. August. Og med de navne der allerede står printet, må hovednavnet være af en særdeles høj kaliber!
Et opvarmningsnavn samt datoer bliver snart offentliggjort, og mon ikke vi får THRASH FEST CLASSICS at se mindst ét sted i Danmark.
Nyt fra Slayer!
SLAYER udgiver den 21. Juni deres femte live DVD, der kommer til at bære titlen "Dead Skin Mask" efter deres dystre klassiker fra 1990 skiven Seasons in The Abyss.
Der er tale om bandets 2002 optræden på den svenske Hultsfred Festival, hvor de sammen med bl.a Arch Enemy og Rammstein var hovednavn det år.
Tracklist:
'Disciple'
'War Ensemble'
'Stain Of Mind'
'Threshold;
'Postmortem'
'Raining Blood'
'Hell Awaits'
'Bloodline'
'God Send Death'
'Seasins In The Abyss'
'Payback'
'Mandatory Suicide'
'Chemical Warfare'
Soujh Of Heaven'
'Angel Of Death'
Spitz + Mustaine = RED LAMB!
Dan Spitz (tidl.Anthrax) har længe puslet med et projekt kaldet DeuxMonkey, og en dag kom musikken selveste Dave Mustaine for øre, og han spurgte om han måtte give en hånd med. Det ene tog det andet, og nu er det altså endt med et regulært arbejde, der munder ud i en udgivelse fra bandet, de kalder for Red Lamb.
Peter Baltes (ACCEPT) og Patrick Johansson (ex-Yngwie) er også med om bord, på den Johnny K. producerede skive, der endnu ikke har fået en endelig titel. Musikken skulle efter sigende være en moderne blanding af Rage Against The Machine, Disturbed og Anthrax (!)
Forsmag på det kommende album fra The Black Dahlia Murder
Fra den 20. Juni kan du finde The Black Dahlia Murder's nye plade "Ritual" på hylderne i Danmark, eller til 99.- via linket herunder allerede fra den 17. Juni
Første single:
K.K Downing forlader Judas Priest efter 41 år!
KK har formelt forladt bandet, som han joinede tilbage i 1970. Den oficielle pressemeddelelse lyder:
"It is with regret that Judas Priest announce that K.K. Downing has formally retired from the band and will therefore not be joining them on their forthcoming Epitaph Tour. The band respect his decision and naturally all wish him well."Having thought long and hard about how to proceed, Rob, Glenn, Ian and Scott uninimously agreed that they should go ahead with the tour and not let the fans down around the world."Fate also stepped in and delivered the perfect replacement - 31 year old British guitarist Richie Faulkner - he has blended into the band perfectly and is a great talent who is going to set the stage on fire!"
William Shatner (Captain Kirk, Denny Crane etc.) modtager The Headbanger Award ved dette års Golden Gods Awards, der løber af stabelen den 20 April i Los Angeles. Prisen gives til en person uden for branchen, der udviser metal ånd (hvad end dét så er).
Ligeledes bliver Mötley Crüe hyldet med "The Ronnie James Dio Lifetime Achievement Award", som også senere på året bliver til en kæmpe fest på et lukket Sunset Strip i Hollywood, måske med Crüe selv som hovednavn.
Selve the Golden God Award bliver tildelt ingen ringeren end Alice Cooper, der i år har gendannet den oprindelige gruppe, og tilmed er blevet optaget i The Rock N Roll Hall of Fame.
Gary Holt afløser Jeff Hanneman!
Ja nu er der der forhåbentlig ikke tale om en permanent løsning, men Jeff Hanneman er blevet syg på ubestemt tid, og har derfor måtte trække sig foreløbigt, fra deres European Carnage Tour, som de deler med Megadeth.
Hanneman lider af Nekrotiserende fasciitis - en alvorlig infektion der i løbet af kort tid kan æde sig gennem hud og kød (google billeder af sygdommen, hvis du tør!). Man mistænker et edderkoppebid har startet infektionen i guitaristens højre arm.
Gary Holt er om nogen, en mere end hæderlig erstatning. Manden er en institution indenfor amerikansk Bay-Area thrash metal, og har siden 1982 mere eller mindre været rygraden i legenderne Exodus.
Gary Moore er død!
En guitar-legende er gået bort.. Den kun 58 årige guitarist blev fundet kl.04 Søndag morgen, i en hotel-suite på Costa del Sol. Han var på ferie med sin kæreste, og de havde tilsyneladende drukket tæt aftenen forinden. Gary Moore blev fundet kvalt i sit eget opkast.
Gary Moore var en inspiration for et hav af musikere gennem tiden, og selvom han i starten af 90'erne sadlede om fra gedigen heavy/Hard Rock til Blues Rock, var han et ikon omgærdet af den største respekt.
Først hans tid i Thin Lizzy med Phil Lynott, siden hans solo-karriere med store albums som "Run For Cover", "Victims of The Future", "Wild Frontier" og ikke mindst "After The War".
Hans popularitet sprang alle rammer i 1990 da han udgav blues-rock albummet "Still Got The Blues", hvorpå han ændrede stil og gik tilbage til hans aller tidligste rødder. Siden blev det til endnu 10 plader i genren, alle af samme høje kvalitet.
R.I.P - En inspiration, et ikon og en af verdens største guitarister. Gary Moore f. 4. April 1952, d. 6. Februar 2011
Artillery med nyt og gammelt blod..
Den 14. Marts udkommer de danske veteran-thrashere med deres sjette fuld-længde siden 1985 debuten "Fear of Tomorrow".
Som tidligere skrevet her på siden, bliver der foruden 10 spritnye numre, også plads til genindspilninger. Tre numre fra debuten er blevet overhalet, samt "Ain't Giving In" fra 'Mind Factory' demoen (1991), som Nico vel nok skulle kunne sparke liv i, og give den det udtryk, nummeret fortjener.
Herunder en lille studie-rapport fra drengene, mens vi venter..
Slayer og Megadeth til Århus!
Endnu engang drager de to giganter fra Megadeth og Slayer ud på tour sammen. Denne gang i form af deres European Carnage 2011 som et co-headlinet event. Og ganske vist er det, at Danskerne er blandt de heldige. Scandinavian Center Aarhus lægger rammerne til det gigantiske show den 21. Marts. Øvrige datoer herunder..

Mar. 13 - Kiev, Ukraine - Expo
Mar. 15 - Moscow, Russia - Olimpiski
Mar. 16 - St Petersburg, Russia - Jubileeny
Mar. 17 - Helsinki, Finland - Ice Hall
Mar. 19 - Stockholm, Sweden - Arenan
Mar. 20 - Oslo, Norway - Sentrum Scene
Mar. 21 - Aarhus, Denmark - SCC
Mar. 23 - Brussels, Belgium - Forest
Mar. 24 - Bamberg, Germany - Stechert Arena
Mar. 26 - Paris, France - Zenith
Mar. 28 - Madrid, Spain - La Riviera
Mar. 29 - La Coruna, Spain - Coliseum
Mar. 30 - Lisbon, Portugal - Pavilhao Atlantico
Apr. 01 - Barcelona, Spain - St Jordi Club
Apr. 03 - Rome, Italy - Atlantico
Apr. 04 - Padova, Italy - Gran Teatro
Apr. 06 - Zagreb, Croatia - Arena
Apr. 07 - Vienna, Austria - Gasometer
Apr. 08 - Budapest, Hungary - Arena
Apr. 10 - Prague, Czech Republic - O2 Arena
Apr. 11 - Lodz, Poland - Sportshall
Apr. 13 - Basel, Switzerland - St Jakobshalle
King Diamond opereret efter adskillige hjerteanfald!
Mandag den 29. november, Blev King Diamond (Kim Bendix Petersen) transporteret til det nærmeste hospital med ambulance. Efter flere forskellige tests, og da EKG maskinen viste abnormiteter, anbefalede lægerne, en hjertekateterisation.
Hjertekateterisation er en procedure, hvor lægerne fører en tynd slange gennem benet og op til hjertet, hvor man så sprøjter farve ind i blodbanen. Med et kamera i den ene ende af røret tager man billeder af hjertets arterier og kigger efter blokeringer. Man konkluderede at King havde haft adskillige hjerteanfald, og tre af hans hjertes arterier var blokeret.
Eneste løsning var en åben tredobbelt bypass.
King's operation tog 7 timer.
Alt gik godt, og King var indlagt på intensiv den følgende uge. Der vil gå endnu et par måneder, før han er kommet sig helt og er uden smerter.
King Diamond tager selvsagt en pause fra musikken og musikbranchen, indtil videre. Han vil meget gerne skrive ny musik, blive færdig med DVD'en, og tage på turné, men alt dette er nu sat på stand-by på ubestemt tid, da helbredet har første prioritet, oplyser hans hustru Livia Zita.
King lejren understreger at bandet på ingen måde er opløst, eller på anden måde færdig med musik. Når tiden er inde, skal I nok høre fra mægtige King Diamond igen.
Nyt fra Tankard!
De Tyske øl-thrashere fra Frankfurt ligger ikke på den lade side, og Fredag den 17. December udkommer de med deres 14. studie-udgivelse siden debuten 'Zombie Attack' tilbage i 1986.
Skiven, der passende kommer til at hedde "Vol(l)ume 14" udkommer i flere formater, bl.a en standard i jewelcase, en ltd.edition i digipack, der også inkluderer en DVD med optagelser fra sidste års optræden på Headbangers Open Air. Og mon ikke vi får en lækker LP udgivelse også, som jo efterhånden er mere reglen end undtagelsen indenfor metal.
Som sædvanlig er man ikke i tvivl om hvad flertallet af numrene handler om - trackliste og coverart herunder.
01. Time Warp
02. Rules For Fools
03. Fat Snatchers (The Hippo Effect)
04. Black Plague (BP)
05. Somewhere In Nowhere
06. The Agency
07. Brain Piercing Öf Death
08. Beck's In The City
09. Condemnation
10. Weekend Warriors
Motörhead's nummer 21
Den 13. December udgiver legendariske Motörhead deres 21. fuldlængde. Skrevet og indspillet af det legendariske line-up bestående af Lemmy Kilmister, Philip Campell og Mikkey Dee i både USA og England. Pladen, der bliver udgivet på EMI kommer til at bære titlen "The World is Yours" og indeholder 10 spritnye numre fra trioen.
Motörhead drager ud på Europa turné i løbet af November og December, men forbigår desværre Danmark i denne ombæring. Nærmeste venue er AWD Hall i Hannover den 1. December, små tre timers kørsel fra den dansk/tyske grænse. Den fulde tourneplan kan ses her.
Steve Lee død!
Sanger og frontfigur for Schweiz's vel nok største musikalske export GOTTHARD døde igår den 5. Oktober, i udkanten af Las Vegas, Nevada.
Lee var på motorcykeltur sammen med sin hustru Brigitte Voss og et par venner, deriblandt Gotthard bassist Marc Lynn. De var kørt ind til siden for at skifte tøj, fordi det var begyndt at regne, da en lastbil ramte de parkerede motorcykler, hvoraf den ene ramte Lee med stor kraft, og han døde næsten omgående. Ironisk nok, var Lee og konen involveret i en alvorlig trafikulykke i Italien, for mindre end to måneder siden.
Steve Lee dannede Gotthard i 1990 og har siden udgivet 9 succesfulde studie albums, sidste år udkom "Need to Believe" som gik direkte ind på førstepladsen i hjemlandet. Steve Lee blev 47 år gammel og efterlader sig tre større børn og sin kone Brigitte Voss, 49.
The Big Four på DVD og Blu-ray!
Universal her endelig annonceret dato på udgivelsen af "The Big Four: Live from Sofia, Bulgaria" koncerten på DVD og bluRay. Og det bliver den 29. Oktober, vi kan pille et eksemplar ned fra hylden hos vores lokale musikpusher.
Alle fire bands' fulde set vil være inluderet på denne 2-disc udgivelse, samt en masse 'behind the scenes' og interview dokumentar.
Ifølge Metallica's officielle hjemmeside, kan du nu forudbestille en 'de-luxe' udgave, der indeholder et specielt designet "Big 4" plekter i rød, som ikke kan købes andre steder.
Nyt fra Artillery..
De danske Thrash-Konger i Artillery har booket tid hos Medley Studios fra den 29. November, til optagelse af deres kommende plade, foreløbig kaldet "6". Artillery har igen valgt superproducer Søren Andersen til at styre knapperne.
Desuden vil den nye skive, ifølge pladeselskabet, udkomme i flere forskellige versioner, og en af dem vil indeholde genindspilninger af gamle klassikere som "Show Your Hate", "Eternal War" og "The Almighty" fra deres kult debut "Fear of Tomorrow". I øvrigt er der tiltænkt en plads til en coverversion af Black Sabbaths "Computer God".
Release Dato er sat til den 21. Marts 2011 - og med den rennæsance Thrash Metal har fået de seneste år, er der stor interesse for de gamle pionerer, der derfor takker med en efterfølgende verdensturné.
14/9
Foto by John-Son
Nyt fra Helloween!
HELLOWEEN udgiver deres 13. album den 9. November på The End Records. Pladen der kommer til at indeholde 13 nye numre, skulle være optaget helt uden brug af synkronisering (clicks), og når HELLOWEEN tilmed proklamerer, at det vil være deres hurtigste og mest brutale album til dato, indgyder det respekt og forventning hos staben her på Metal-Country.
"7 Sinners" er titlen på den nye skive, og kommer til at indeholde numre som "Are You Metal?" og "Who is Mr. Madman?"
Du finder mere end 6 minutters forsmag på den nye skive, under Diverse Klip.
Artwork:
Køb albummet fra den 9/11 her:
Axl forlader scenen i Dublin!
Axl og Co. forlod endnu engang scenen i raseri. Denne gang under koncerten i Dublin i aftes den 1/9-2010.
Efter publikum havde ventet mere end en time på bandet, efter Danko Jones var gået af, kom Guns 'N' Roses endelig på scenen. Publikum begyndte straks at kaste med flasker og lightere mod scenen og buhede af Cirkus Axl, som det jo næsten er blevet kotume. Efter 20 minutter, midt i sangen "Welcome To The Jungle" advarede Axl om at de ville skride hvis ikke de stoppede, og som sagt så sket..